Dykning

Dykning

Dykning i hele verden 

Dykning er en ud af kroppen oplevelse, hvor tiden står stille. Forestil dig, at det eneste du kan høre, er dit eget åndedrag, mens du vægtløs flyder rundt under havets overflade - det kan ikke sammenlignes med noget andet.  

På en dykkerrejse oplever du en verden under havet, som vil tage pusten fra dig. Du får mulighed for at blive et med enorme koralrev, hvor farverige fisk snor sig ind og ud mellem de mange og vidt forskellige koraller. Har du mod på mere, og husket at pakke tålmodigheden, har du mulighed for at møde nogle af havets juveler, blandt andet havskildpadder, hajer og rokker. Har du først prøvet at dykke, går der med garanti ikke længe, før du igen befinder dig i det mørkeblå dyb. 

undefined

Dykkerdestinationer

indonesien og bali   thailand   tanzania  

mexico   brasilien   undefined

Dykkerrejser med Yaneeda.com

Hos Yaneeda.com tilbyder vi dykkerrejser til nogle af verdens mest eksotiske destinationer. Gå på opdagelse under havets overflade og bliv bedste venner med de dovne havskildpadder, de hurtige koralfisk og de enorme rokker. 

Yaneeda.com arrangerer dykning ved nogle af verdens bedste dykkerspots og største koralrev. Det er muligt at tage på en ren dykkerferie eller kombinere rejsen med andre aktiviteter. Har du ikke dykkercertifikat, kan vi arrangere et forløb under rejsen, hvor du har mulighed for at tage det. Kan du forestille dig noget bedre end at tage dykkercertifikat på Bali, i Thailand eller måske Mexico?

Vores dykkerrejser er sammensat af eksperter og lokale samarbejdspartnere, som sørger for de bedste rammer for dig, din sikkerhed og dine unikke dykkeroplevelser. Hos Yaneeda.com har vi desuden en bæredygtig politik om at bruge lokale guider, som forstår at værne om naturen. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten, og vi ønsker at støtte lokalt og dermed være med til at sikre en ordenlig levestandard på destinationen. Du kan læse mere om vores bæredygtige politik her >>

Populære dykkerrejser

DEN ULTIMATIVE ADVENTURE OG DYKKERTUR TIL BALI

STRANDFERIE PÅ VILLA KIVA BOUTIQUE HOTEl

ULTIMATIV AFSLAPNING PÅ THAILANDS KOH LANTA, KOH NGAI OG KOH LIPE

Ofte stillede spørgsmål om dykning

Der rejser sig ofte en del spørgsmål i forbindelse med dykning. Især for dig, der ikke har stor erfaring med dykkerrejser, kan det virke lidt ukendt. Derfor har vi her samlet svar på nogle af de mest stillede spørgsmål i forhold til dykkerrejser, så du kan blive klogere på, hvad det er for en størrelse, og hvad det kræver.

1) Hvordan vælger man det rigtige dykkercenter?

De fleste dykkercentre verden over samarbejder med organisationen PADI, som er verdens største udbyder af dykkeruddannelser. Organisationen har mere end 50 års erfaring med uddannelse af dykkere og instruktører, og du skal derfor altid kigge efter det blå og røde PADI-flag, inden du vælger et dykkercenter. 

2) Hvor lang tid tager det at tage dykkercertifikat?

Et helt almindeligt standard dykkercertifikat kaldet Open Water, som bliver udstedt af PADI, tager 5-6 dage at erhverve. Herunder skal du igennem en række test, som du skal bestå, før du kan få dit dykkerbevis. Vi anbefaler derfor, at du sætter minimum en uge af til det. Hvis kurset bliver forsinket, eller hvis du skal tage din prøve om, så er det godt, at du har nogle dage ekstra. 

3) Hvor lang tid efter et dyk må man flyve?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke må flyve 24 timer efter dit sidste dyk. Derfor skal du huske ikke at planlægge et dyk på din sidste dag. 

4) Hvordan forbereder man sig på en dykkertur?

Der er som sådan ikke noget, du skal forberede inden en dykkertur. Hos dykkercentrene i de respektive lande har de alt det udstyr, det kræver dig at dykke. Det kan være en fordel at have sin egen maske med, hvis du vil sikre dig, at den passer til din hovedform. Derudover skal du have et pasfoto med, hvis du skal tage et dykkercertifikat. 

5) Hvad må man/må man ikke røre under vandet?

Det er meget vigtigt, at du husker at tænke på, at du er en gæst i vandet. Selvom du har finner (svømmefødder) på fødderne og kan trække vejret, så er du der ikke på samme vilkår som resten af dyrelivet under vandet. Du fylder meget i vandet og kan hurtigt komme til at ødelægge noget, og derfor skal du være meget varsom. Vigtigst er at huske, at du under ingen omstændigheder må røre ved koralerne under vandet! Bare et strejf er nok til at dræbe dem, blandt andet fordi vi har nogle andre bakterier på vores hud, som koralerne ikke er resistent overfor. Pas også på hvad du laver med dine finner. Du kan hurtigt komme til at sparke eller hvirvle vand, der kan ødelægge bunden og livet i vandet. En af de vigtigste ting som dykker er, at du bevarer naturen intakt, så vi kan blive ved med at nyde underverdenens liv. En god idé er at folde dine hænder foran kroppen og slappe af i dine arme, så bruger du heller ikke unødvendig luft på at baske med hænderne. 

6) Er dykning inkluderet i en dykkerrejse med Yaneeda.com?

Da det er fuldstændig individuelt fra dykker til dykker, hvor meget man ønsker at dykke, hvilket niveau man er på, hvad man vil se osv., har vi valgt at lave vores dykkerejser uden dykning, så du selv kan sammensætte din dykkerpakke på destinationen. På rejser som vores Dykkerejse til Bali og Dykkerejse til Pemba bor du på et dykkerhotel, hvor der er mulighed for dykning direkte fra hotellet. Ved andre rejser bor du på en dykkedestination, hvor der findes adskillige dykkercentre i nærheden. Hvis du er i tvivl om, hvor du kan dykke, vil vi gerne være behjælpelige med at finde et dykkercenter til dig. 

7) Hvor gammel skal man være for at tage dykkercertifikat?

PADI laver dykkerkurser til børn fra alderen 12 år, så det er ikke en hindring at have familien med på dykkerrejse. 

Blogpost om dykning

KLUMPFISKEN OG BALI UNDER VAND  

 

Book din dykkerrejse nu

Hos Yaneeda.com vil vi meget gerne tage hånd om din dykkerrejse. Vi har mange års erfaring med denne slags ferier, og flere af os har selv dykkercertifikat, og nyder at opdage nye koralrev og liv under havets overflade. Har du ændringer til rejsen, eller har du hørt om nogle andre spændende dykkerdestinationer, som du kunne tænke dig at besøge, så lad os endelig høre fra dig. Vi hjælper gerne med at finde den rejse, der passer bedst til dig. 

Har du spørgsmål så smid en mail til os på info@yaneeda.com, ring til os på tlf.: +45 7070 2520 eller skriv en besked til os på vores facebook-profil

se alle dykkerrejser