Hvad koster en rejse til Vietnam?

Når du skal finde ud af, hvad en rejse til Vietnam koster, skal du kigge på den samlede pris for:

  • Flybilletterne tur/retur til Vietnam
  • Prisen for overnatninger på hotel eller homestay (privat udlejning)
  • Prisen for de aktiviteter, du forventer at tilkøbe
  • Dit daglige madbudget
  • Eventuelle lommepenge til shopping

se alle rejser til vietnam


Skal du have et bedre overblik over, hvilke seværdigheder du skal opleve på din Vietnam rejse, inden du kan beregne dine udgifter? Så kan vi anbefale dig at downloade vores e-bog om Vietnam, hvor du får et par konkrete tips til seværdigheder og oplevelser i landet. God læselyst!

Download e-bog


I nedenstående vil vi komme med priseksempler, så du har lettere ved at beregne, hvad en rejse til Vietnam koster. Du kan også scrolle ned til bunden af siden, og se et konkret rejsebudget.

Hvad koster en rejse til Vietnam

Det koster flybilletter til Vietnam

De første omkostninger, der er forbundet med din rejse, er flybilletter til Vietnam. Priserne på flybilletter varierer efter, om det er højsæson eller lavsæson.

Lavsæsonen ligger fra sidste del af januar og frem til juni måned (med undtagelse af uge 7 i februar). I denne periode kan du købe flybilletter for vejledende priser mellem 4.000 - 5.000 kr. for en rejse til Vietnam med afgang fra København og ankomst i Hanoi.

Ønsker du derimod at rejse til Vietnam i højsæsonen, som ligger i juni, juli og august samt i slutningen af december og starten af januar, kan du forvente, at flybilletterne til Vietnam stiger et par tusinde og koster mellem 7.000 - 8.000 kr. for en rejse med afgang fra København til Hanoi.

Klik her og få at vide, hvad en flybillet til Vietnam koster året rundt >>

Det koster overnatninger i Vietnam

Et standardhotel i Vietnam starter på cirka 150 kr. pr. nat i et dobbeltværelse. Den vietnamesiske regering tillader ikke hoteller at leje værelser til turister, hvis der ikke er aircondition og bad, så et standardhotel vil altid have dette og typisk også et køleskab og et fjernsyn. Hoteller der har 4-5 stjerner, koster typisk fra 350-400 kr. pr. nat i et dobbeltværelse.

Rejser du med rygsæk, kan du finde hostels i fx Hanoi og Saigon til cirka 20 kr. pr. nat.

Du kan også kigge efter skilte, hvor der står "Co Thue Phong", som betyder "Vi udlejer værelser", og på den måde overnatte hos en privat familie i Vietnam. Her vil du typisk blive tilbudt et værelse med en madras (og ikke ret meget andet) for omkring 15-20 kr. pr. nat. 

Det kan være en rigtig positiv oplevelse at overnatte hos en privat familie i en dag eller to, fordi det giver dig et unikt indblik i den vietnamesiske kultur. Hvis du gerne vil være sikker på en god standard, kan vi hjælpe dig med at finde et homestay og booke det for dig, som en del af din samlede rejse. 

Det koster mad og shopping i Vietnam

Hvad koster en rejse til Vietnam

Hvis du rejser i højsæsonen, skal du være forberedt på, at det generelt er 50 % dyrere. Det vil sige, at priserne i Vietnam på fx aktiviteter, mad og souvenirs koster mere i denne periode.

Prisniveauet i Vietnam er dog generelt lavt, og det koster ikke meget at spise ude. Du kan spare mange penge på madbudgettet, hvis du spiser på de lækre street-food steder, som findes overalt i Vietnam. Her kan du få et måltid fra 5-10 kr. Du skal selvfølgelig være ekstra opmærksom på hygiejnen og helst vælge mad, der er stegt og tilberedt ordentligt - bare brug din sunde fornuft, inden du vælger dit måltid.

På restauranter kan du spise den vietnamesiske nudelret "Pho" til omkring 10 kr., mens et større lokalt måltid ligger til priser fra cirka 30-35 kr

Læs mere om maden i Vietnam her >>

Shopping i Vietnam er også noget, de fleste rejsende vil anbefale, specielt er de mange lokale markeder et besøg værd, hvis man kan lide at prutte om prisen og spare penge. Samtidigt giver det dig også en sjov oplevelse af den vietnamesiske handelskultur. 

Drikkepenge i Vietnam

Hvis du oplever et fint serviceniveau, smil og hjælpsomhed på din rejse til Vietnam, skal det naturligvis belønnes. Derfor er det god skik at betale drikkepenge, når man er ude at spise, deltager i aktiviteter eller lignende. En god huskeregel er, at du skal give minimum 10 % i drikkepenge. Gør du det, vil du opleve ekstraordinær god service under hele din rejse i Vietnam.

Eksempel på rejsebudget til Vietnam

For at give dig et indblik i, hvordan priserne på en rejse til Vietnam kunne se ud, har vi udformet et vejledende budget, for en rejse for 2 personer, med afgang i marts og af 14 dages varighed.

Rejsebudgettet inkluderer fly, overnatninger, aktiviteter og mad.

  Pris

  Flybilletter til Hanoi tur/retur (2 x 5.000 kr.)

10.000 kr.
 
  Rejseprogram, der inkluderer alle Vietnams højdepunkter,
  fx Halong Bay, Hue, Hoi An, Ho Chi Minh og Mekong Delta
 
  Inklusive overnatning på standardhotel i dobbeltværelse
  Inklusive al transport på rejsemålet

15.000 kr.

 
  Dagligt madbudget (14 dage x 3 måltider x 50 kr.)

2.100 kr.

  I alt for en rejse til Vietnam (2 personer)
 
Pr. person cirka 13.550 kr.

27.100 kr.

*Priserne ovenfor er vejledende og beregnet for to personer, som rejser sammen. 

Ud fra ovenstående har du nu et udgangspunkt for din rejse til Vietnam - Herudfra kan du selv til- og fravælge aktiviteter samt standard for hotel og mad. Rigtig god rejse. 

Udvalgte rejser til Vietnam

Vietnam fra nord til syd

Rejs fra nord til syd i Vietnam på 2 uger. Hanoi, Ha Long Bay, Sapa, Hoi An, Hue, Ho Chi Minh & Mekong Delta.
Hanoi
Ha Long Bay
Sapa
Hoi An
Hoi An
Hue
Ho Chi Minh
Can Tho City

Vietnam

Rejs fra nord til syd i Vietnam på 2 uger. Hanoi, Ha Long Bay, Sapa, Hoi An, Hue, Ho Chi Minh & Mekong Delta.

Vietnams højdepunkter

Rejs gennem Vietnam på kort tid. Oplev Hanoi, Ha Long Bay, Hue, Hoi An og slut af i Ho Chi Minh.
Hanoi
Ha Long Bay
Hoi An
Hue
Ho Chi Minh
Ho Chi Minh

Vietnam

Rejs gennem Vietnam på kort tid. Oplev Hanoi, Ha Long Bay, Hue, Hoi An og slut af i Ho Chi Minh.

På eventyr i Vietnam

Tag på det store Vietnam eventyr og oplev alle Vietnams skønheder på en rundrejse fra nord til syd.
Hanoi
Halong Bay
Sapa
Hue
Hoi An
Nha Trang
Whale Island
Ho Chi Minh
Cai Be

Vietnam

Tag på det store Vietnam eventyr og oplev alle Vietnams skønheder på en rundrejse fra nord til syd.