Thailand øer - 10 favorit øer i Thailand

En ting er sikkert, turen går til Thailand og smilenes land, men hvilke thailand øer skal du besøge? Hvor ligge de? Hvad kan du opleve? Ja spørgsmålene er mange.... I Thailand finder du den ene perle efter den anden, og det kan være svært at vælge.

se alle rejser til thailand


Vi har herunder udformet en guide til de 10 bedste øer i Thailand, så du kan finde din personlige favorit ø eller Koh, som det hedder på thai. Heldigvis behøver du ikke at nøjes med én, når du besøger Thailand, da landet er oplagt til ø-hop. Læs med, drøm dig væk og bliv klogere på forskellene på Thailands øer fra nord til syd.

Thailand øer

I nedenstående har vi inddelt Thailands ø-grupper i 3 områder, som giver imponerende og mindeværdige oplevelser på hver deres måde.

  • De uspolerede øer i nord: Koh Chang - Koh Mak - Koh Kood 
  • Aktiviteter og leben i øst: Koh Tao - Koh Phangan - Koh Samui
  • Det stille ø-liv i vest: Koh Phi Phi - Koh Lanta - Koh Lipe - Koh Ngai    

Thailand øer - de uspolerede øer i nord

Koh Chang - Hippiestemning og backpacker favorit

Thailand øer

Frodig, grøn og bevokset, formentlig de første tre ord der falder dig ind, når du ankommer til Koh Chang. Koh Chang er den næststørste ø i det Thailandske landskab og byder på eksponentiel natur, strand, kultur og betagende dyreliv under havets overflade - Koh Chang har noget for enhver smag.

Koh Chang ligger tæt på den Cambodianske grænse og et godt stykke væk fra mange af de mere kendte og populære Thailandske øer i syd. Det betyder, at Koh Chang ikke er nær så turistet, ej heller det klassiske turistmål. De fleste besøgende er unge backpackere, som er på den klassiske rundrejse efter gymnasiet. SOm backpacker har du ofte god tid, hvilket kan mærkes på øens afslappede og uformelle vibe. 

Koh Chang har 3 primære og paradisiske strande med hver deres charme:

  • 1. White Sand Beach - Den første strand du møder og også den mest populære. Den ligger først for, når du ankommer til Koh Chang med den gyngende færge. White Sand Beach byder på masser af liv samt et stort udbud af restauranter, barer og butikker. Her vil du ikke mangle noget andet end måske en lille privat krog. 
  • 2. Klong Prao Beach - Modsat White Sand Beach er der her rig mulighed for at finde en privat oase, uden at håndklæderne ligger side om side. Stranden ligger i forbindelse med det gemte Klong Plu vandfald, som også betyder at stranden, er inddelt i 3 mindre og hyggelige strandstykker. 
  • 3. Lonely Beach - Her står den på feel good vibes og hippiestemning helt ud til fingrespidserne. Flertallet af de besøgende på kridhvide Lonely beach er de føromtalte backpackere, derfor er det også her, du finder den mest laidback stemning. Stranden er omringet af et betagende bjerglandskab, som virkelig gør stranden et besøg hver.  

Koh Mak - Thailand for 20 år siden

Thailand øer

Nåede du ikke at opleve Thailand inden masseturismen vandt sit indtog, så har du her chancen. Koh Mak ligger en 2 timers sejltur fra Koh Chang, hvilket gør den oplagt til en lille get away ifbm. et ophold på frodige Koh Chang. Det er de færreste turister der kender til Koh Mak - der er også en del lokale Thaier som aldrig har hørt om Koh Mak, men dem der har, beskriver den som en af Thailands hemmelige øer, hvor du får mulighed for at opleve det oprindelige og autentiske Thailand, som det fremstod for årtier siden. 

Koh Mak er en lille ø med uspoleret natur og palmer så langt øjet rækker, faktisk helt op mod 10.000. Koh Mak emmer at autentisk charme og er flere gange blevet brugt til filmoptagelser. Ikke kun landskabet imponerer, havet omkring øen er også yndet at gå på opdagelse i - oplev fx de sunkne elefantstatuer som er omringet af et farverigt virvar af fisk. 

Psst... stranden på Koh Mak har flere gange været på listen over verdens 10 bedste strande. 

Koh Kood - Kommende luksusdestination - nyd roen mens du kan 

Thailand øer

Koh Kood er Thailands 5 største ø og det spås, at Koh Kood bliver den nye luksusdestination blandt de Thailandske øer - der går dog lige nogle år endnu. Indtil da kan du nyde det autentiske Thailand, langt væk fra turisme og civilisationen på fastlandet. Fx finder du kun enkelte restauranter og butikker, og offentlig transport er en by i rusland, på Koh Kood foregår al transport på cykel eller scooter. 

Koh Kood tilbyder frodig jungle, gummiplantager, næsten uberørte sandstrande, brusende vandfald og små hyggelige fiskerbyer. Her oplever du det originale Thailand og ikke mindst det smagfulde thaikøkken. Hvis du besøger de små fiskerbyer, så kan den lokale nudelret med friskfangede rejer anbefales at sætte tænderne i.  

Koh Kood er den af de Thailandske øer, der ligger tættest på Cambodia, hvilket gør det oplagt at koble øen med kulturrige Cambodia. 

Thailand øer - Aktiviteter og leben i øst

Koh Tao - Betagende undervandsliv i dybet 

Thailand øer

Er du vandhund og lever for livet under vand, er et besøg på Koh Tao et must. Øen tilbyder uendelige dykker og snorkle-muligheder så med en snorkel, badetøj og svømmefødder, er du klar til at opleve Koh Tao til fulde. Under vandet vil du opleve koraller, spraglede fisk og, hvis du er heldig, revhajer og havskildpadder. Faktisk betyder Koh Tao skildpaddeøen, og det er der en grund til. Har du aldrig dykket før, er Koh Tao et oplagt begynderspot, hvor også muligheden for at tage et dykkercertifikat er tilstede. 

Koh Tao er en klippeø, og flere steder bor du i små hytter på klipperne med den mest betagende udsigt direkte til det skvulpende ocean. Landskabet indbyder også til storslået vandring på klipperne, ta' blandt andet turen til toppen. Her ser du, hvordan øen er udformet af to øer, som mødes på midten, omkrænset at hvide sandstrande.   

Udover utæmmet natur byder specielt vestkysten på et stort udvalg af restauranter, butikker, hoteller samt oplevelser og natteliv. 

Koh Phangan - Kombination af Fullmoon Parties og yogastillinger

Thailand øer

Fuldmånen står højt på den mørke og stjerneklare himmel, og du drømmer dig væk i det uendelige univers. Retter du blikket lidt ned, er fortællingen dog en helt anden. Badetøjsbeklædte unge danser rundt til festlige rytmer mens knæklys, neon smykker og tatoveringer lyser stranden Haad Rin op. Koh Phangan, og ikke mindst Haad Rin, er kendt for Fullmoon Parties til den lyse morgen. Under fuldmåne stiger antallet af turister på øen, og de fleste kommer for at feste og krydse de legendariske Fullmoon Parties af på deres bucketliste.     

Koh Phangan kan om noget afholde gode fester, men tager du op langs vestkysten, åbner der sig en helt anden side af fest-øen. Mærk hvordan roen allerede begynder at brede sig i kroppen, idet du møder autentiske bambushytter, krystalklart hav og bløde sandstrande. Bevæger du dig endnu længere op af kysten, mod nord, finder du et sandt mekka for meditation og yoga. 

Koh Phagnan er altså mere end blot fest og farver, ellers er det formentlig tiltrængt at rykke nordpå efter en aften i fuldmånenstegn. 

Koh Samui - Familiefavorit med et væld af aktiviteter

Thailand øer

Koh Samui  kan du snildt få 14 dages ferie til at gå. Koh Samui byder på lokale samt internationale shopping muligheder, stort udvalg af lokal samt mere vestligt præget mad, vandaktiviteter, farverig kultur, natur og actionprægede oplevelser - se blandt andet de autentiske templer og Buddah statuer. Koh Samui bærer tydeligt præg af at have mange vestlige besøgende, og er en af de mere udviklede øer. Der er generelt god infrastruktur på Koh Samui, og det er også muligt at flyve direkte dertil, da der er en større international lufthavn. 

Koh Samui er en af de mest populære destinationer i Thailand specielt for børnefamilier. Strandene er store, brede og børnevenlige, dertil kommer øens størrelse og aktivitetsudbud til både store og små. 

Den mest populære strand er Chaweng Beach, hvor udbudene er mange. Ønsker du mere fred og ro, kan du tage østpå til stranden Silver Beach - her finder du krystalklart vand, med tæt på optimale snorkelmuligheder i det omkringliggende koralrev Ang Thong. Fred og ro finder du også nordpå, hvor du kan besøge den lille og autentiske Fishermans Village.   

Thailand øer - Det stille ø-liv i vest 

Koh Phi Phi - Ø-vibes og filmisk natur 

Thailand øer

Velkommen til et af de mest kendte paradis områder i Thailand, Natinalparken Koh Phi Phi. Nationalparken består egentlig af 6 øer, hvor kun hovedøen Phi Phi Don huser faste beboere. Stemningen på Koh Phi Phi er afslappet og rolig, der er ingen biler, og du har virkelig mulighed for at komme ned i gear. Ønsker du alligevel at opleve lidt liv og fest, er det også muligt på den østlige side af hovedøen. Her finder du et større udbud af restauranter, butikker, hoteller, og når mørket falder på, kan du opleve ildshows midt på stranden, mens du nyder en bucket fyldt op med en lokal cocktail og farverige sugerør.  

Phi Phi øerne fremviser nogle fantastiske klippeformationer, hvor små hvide og bløde koralstrande titter frem hist og pist. Hovedøen er på midten opdelt af klipper, og opdelingen kommer virkelig til sin ret, hvis man tager gåturen til toppen, hvor udsigten er den svedige gåtur værd.  

Naturen på Phi Phi øerne er betagende og også flittigt benyttet til flere filmoptagelser. Blandt andet er filmen The Beach, med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, optaget på Maya Beach. I kan nok gætte, at Maya Beach siden er blevet et yndet spot, det er derfor en god idé at besøge stranden i de tidlige morgentimer, hvor der er en helt speciel ro, og du næsten har stranden for dig selv. 

Lokalbefolkningen gør, hvad de kan, for at bibeholde nationalparken så autentisk som muligt, også derfor er der et mindre gebyr, når du går i land på hovedøen. Rundt om de mange øer kan du opleve et livligt koralrev, som er et must, hvis du er til at dykke eller snorkle.     

Koh Phi Phi ligger kun en kort sejltur på ca. 1,5 time fra Phuket eller Krabi, hvilket gør det oplagt at krydre fastlandet med en tur til bountyøerner Koh Phi Phi.

Koh Lanta - Skandinavisk familiefavorit

Thailand øer

Ikke langt fra Krabi finder du en af de største øer i det Thailandske landskab, nemlig øen Koh Lanta. Øen er om noget populær blandt europæer, og ikke mindst skandinaver - dette kommer tydeligt til syne, da der faktisk ligger en svensk skole på øen, til de mange fastboende skandinaviske børnefamilier. Koh Lanta er lig med store brede og hvide sandstrande, med rolige og lavvandede havforhold, hvilket gør det til den oplagte familiefavorit. Derudover er der mange børnevenlige aktiviteter og udbud på øen såsom sjove vandaktiviteter, i det rolige hav, nationalparker med legesyge aber og kølende vandfald, hvor det er muligt at tage en dukkert. Øens nok flotteste strand ligger på vestkysten og hedder Long Beach - her finder du flest solnydere, legende børn samt størst udbud af lokale og internationale restauranter. Ønsker du et roligere spot blandt de mange paradisiske strande på Koh Lanta, er Klong Khong oplagt at besøge. Her er stemningen rolig, og de eneste lyde er havets bølger og vinden i de svajende kokospalmer.  

Koh Lanta har et godt udbud af restauranter strandbarer, men alt foregår i et noget roligere tempo end på mange andre øer, og de fleste steder lukker tidligt, så det er ikke her, du fester til langt ud på de lyse timer.  

Koh Lanta byder på hyggelige markeder rundt om på øen, hvor det er muligt at købe lokale madvarer, ferietøj og prøve nogle af de autentiske thairetter. Du må ikke gå uden om klassikeren Pad Thai, bestående af wokstegte nudler, grøntsager og æg - vi lover den lever op til hypen. Hver weekend finder du også et større marked i fiskerbyen Saladan, som holder åbent fra eftermiddagen og til sent på aftenen. 

Koh Lipe - Gå øen rundt med bare tæer

Thailand øer

Skyggende kokospalmer der svajer i vinden, sandstrande så bløde som flormelis og livligt koralrev i det krystalklare vand - det beskriver meget godt, hvad der møder dig, når du ankommer til en af de mest sydlige øer i Thailand. Koh Lipe er en smuk og uspoleret perle ud for den Malaysiske kyst, hvor tempoet falder, med det samme du sætter fødderne i sandet. Koh Lipe er endnu ikke så besøgt af rejsende, hvilket giver en autentisk oplevelse, hvor naturen er intakt, og elektriciteten flere steder er slukket om natten.  

Øen er så lille, at det ikke tager lang tid at gå fra den ene til den anden ende. Det er derfor også oplagt, at du besøger begge Koh Lipes strande. På Pattaya Beach finder mest liv og udbud. Her er der mindre boder, hyggelige strandbarer og restauranter. Herfra kan du også nemt gå en tur ind til øens centrum, Walking Street, hvor du finder et lidt bredere udvalg - det kan dog ikke sammenlignes med de større øer i Thailand, men det har også sin charme. Ønsker du at gå hele vejen og virkelig føle dig som Robinson Crusoe, bør du besøge Sunrise Beach, hvor idyllen med det samme breder sig. Her er det muligt at bo i din egen bungalow helt ud til vandet. At vågne op, nærmest i vandkanten, og snuppe en kølende morgendukkert er essensen af ferie og afkobling. 

Koh Ngai - Ideelt koralrev til både den erfarne og nybegynderen

Thailand øer

Den frodige og tætbevoksede ø Koh Ngai emmer af junglevibes og det stille ø-liv. De grønne farver brydes kontrastfyldt af kridhvide kalkstensklipper og øens to bløde sandstrande. Dagene på Koh Ngai, som for at gøre det nemmere udtales Koh Hai, går ofte med et par finner på fødderne og en snorkel i munden. Koralrevet rundt om øen er ideelt til at opleve den livlige verden under havets overflade. Koh Ngai har på østsiden et lavt og roligt rev, som er oplagt til nybegynderen. Går du om på den anden side, er revet dybere, og tiltaler den mere erfarne, som søger større udfordringer. Du vil dog opleve fantastiske farver, fisk og, hvis du er heldig, havskildpadder, hele vejen rundt om øen.     

I løbet af dagen er der noget mere liv end om aftenen, da øen ikke huser specielt mange "fastboende" turister. Øen er en yndet destination for ø-hoppende gæster, som blot tilbringer de solrige dagstimer eller en enkelt overnatning.

Se vores rejse til Thailand inkl. ø-hop på Koh Ngai her >>

Bor du på Koh Ngai, bor du formentlig på stranden i små hyggelige bambushytter. Du finder ikke store og luksuriøse resorts, og mange af hotellerne har ikke engang swimmingpool - det er der dog heller ikke det store behov for, når det klare turkise ocean blot ligger få meter væk og til forveksling ligner de mest betagende swimmngpools. Smid dig i hængekøjen, snup en lur i skyggen og lad tiden stå stille. Her sker ikke meget, men et skønt afbræk fra ens hektiske hverdag hjemme i Danmark. 


Dette er vores bud på de 10 bedste Thailand øer og skulle gerne have givet dig en idé om, hvilke Thailand øer der opfylder dine ønsker og drømme på en rejse til Thailand.

Vi hjælper hellere end gerne med at sammensætte netop din drømmeferie - om det indebærer en enkelt ø, eller ø-hop på flere af Thailands perler. Du kan også klikke her og lade dig inspirere af vores udbud af rejser til Thailand >>

 

Få rejseinspiration og drømmedestinationer direkte i indbakken

Familiehygge i Thailand

Storbyferie i Bangkok efterfulgt af skøn ø-stemning på Koh Kood og Koh Chang.
Bangkok
Koh Kood
Koh Chang
Koh Chang

Thailand

Storbyferie i Bangkok efterfulgt af skøn ø-stemning på Koh Kood og Koh Chang.

Thailandsk paradis i Khao Lak, Phi Phi og Koh Lanta

Tre fantastiske paradis-destinationer med ro, idylliske omgivelser og snorkelmuligheder i verdensklasse.
Khao Lak
Phi Phi
Koh Lanta

Thailand

Tre fantastiske paradis-destinationer med ro, idylliske omgivelser og snorkelmuligheder i verdensklasse.

Strandferie på Thailands paradisøer Koh Samui, Koh Phangan & Koh Tao

3 paradisiske strande med palmer, krystalklart hav og kridhvidt strandsand.
Koh Samui
Koh Pha Ngan
Koh Tao

Thailand

3 paradisiske strande med palmer, krystalklart hav og kridhvidt strandsand.