Inde mellem de høje Himalaya-bjerge og Indiens frodige jungler ligger Nepal. Et land, der adskiller sig fra alt, hvad du hidtil har oplevet. Et ægte bjergeventyr med sneklædte toppe, forgyldte templer og en farverig lokalbefolkning. Nepal venter bare på at blive udforsket.

I denne guide til Nepal håber vi at kunne inspirere dig til at tage af sted.

Siden jordskælvene i april 2015 har den nepalesiske befolkning kæmpet for at genopbygge deres smukke land. Den fælles ånd, som katastrofen har vakt, er lige præcis grunden til, at mange rejsende bliver forelskede i Nepal og kommer tilbage igen og igen. Ja, endda slår sig ned for at arbejde og bo i en længere periode. Vi vil vove den påstand, at du ikke finder et venligere folkefærd end i Nepal.

For bjergelskere findes der heller ikke et bedre rejsemål. I Nepal kan du vandre i dagevis i de ikoniske Himalaya-bjerge med den ene storslåede udsigt efter den anden. Du kan få de vildeste adrenalinsus på rafting ned ad vilde floder eller bungyjumpe i de bundløse Himalaya-dale. Sejle kano og kajak, klatre på bjergvæggene, flyve i faldskærm, køre mountainbike. Nepal er perfekt til en aktiv ferie!

På landjorden kan du bevæge dig ud i Kathmandus smalle, labyrintiske gader. Gøre gode køb i bazarer og gå på opdagelse i smukke, forgyldte templer, mens du dykker ned i landets stærke spiritualitet. Eller få en storslået naturoplevelse i Chitwan Nationalpark, hvor det kendte, sorte næsehorn holder til.

Brug vores guide som inspiration til din rejse i Nepal. Uanset hvordan du vælger at opleve Nepal, er landet noget helt særligt og vil med garanti gøre stort indtryk på dig.

Udvalgte rejser til Nepal

Oplev Nepal

Alt fra UNESCO sites i Kathmandu, trekking ved Pokhara til rafting i Chitwan National Park. - Dette er det ul…
Kathmandu
Lumle
Pokhara
Chitwan

Nepal

Alt fra UNESCO sites i Kathmandu, trekking ved Pokhara til rafting i Chitwan National Park. - Dette er det ultimative "soft adventure" i Nepal.

Mustang Trek Det forbudte kongerige

En tidløs rejse gennem Kingdom of Lo, som indtil fornylig var en skjult Tibetansk Buddhistisk enklave uden adg…
Kathmandu
Pokhara
Kagbeni
Tsarang
Lo Manthang
Chosar
Dhakmar
Geling
Jomsom

Nepal

En tidløs rejse gennem Kingdom of Lo, som indtil fornylig var en skjult Tibetansk Buddhistisk enklave uden adgang for andre.

Ghorepani Trek

Oplev kulturen og den smukke natur i Himalayas Annapurna region. Og nyd udsigten over 8000 meter bjergtoppene.…
Dhampus, Western Region, Nepal
Landruk, Gandaki, Western Region, Nepal
Ghandruk, Western Region, Nepal
Tadapani, Gandaki, Western Region, Nepal
Pokhara, Western Region, Nepal

Nepal

Oplev kulturen og den smukke natur i Himalayas Annapurna region. Og nyd udsigten over 8000 meter bjergtoppene.

Fortællinger fra Nepal

Forlovet på en bjergtop i eventyrlige Nepal

"Jeg ledte efter et eventyr" - En rejsefortælling fra Nepal

Rejsetid

Cirka 12 timer med fly fra KBH til Kathmandu i Nepal.

Godt at kombinere med

En rejse i Nepal er oplagt at kombinere med nabolandene, fx Tibet, Indien, Kina eller Bhutan.

Valuta

Du betaler med nepalesiske rupees. 1 dansk krone svarer til knapt 16 NPR. 

Visum

Det kræver et visum at rejse til Nepal. Det kan du ansøge om på den nepalesiske ambassade enten online eller på adressen i København.

Forsikring

Når du rejser i Nepal, er du ikke dækket af det gule eller blå sygesikringsbevis. Derfor anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring hjemmefra. På flere trekking-ture er det et krav, at du er dækket i tilfælde af redningsaktion.

Sprog

Det officielle sprog i Nepal er nepalesisk, som er beslægtet med hindi. De fleste nepalesere er dygtige til at tale engelsk.