Cuba er en caribisk drøm, der går i opfyldelse. Smukke hvide sandstrande, frodige grønne jungler og en rytme, der ikke er til at tage fejl af. Du vil få lyst til at iføre dig en stråhat og en cigar, gribe om et glas rom og vrikke lidt i takt til de sprøde salsarytmer. Bare vent at se!

En rejse til Cuba er et autentisk, historisk og glædesfyldt eventyr. En gåtur i Havanas farverige og forfaldne gader giver historiske vingesus fra Cubas revolution i 1950’erne. Foran de smukke bygninger er gamle amerikanerbiler parkeret. Øens rygte som en 50’er tidslomme taler sandt, og du vil opleve et kulturliv, som er ganske unikt.

Som rejsedestination er Cuba i en rivende udvikling. Flere og flere resorts ser dagens lys i takt med, at amerikanerne har fået øje på den lille, caribiske perle. Men inde i landet kan du stadig finde den autentiske stemning på godt og... lad os sige lidt kaotisk. For Cuba er ikke som den vestlige verden, vi kender. Du kan lige så godt forvente det uforventede. Som når vejen, du kører på, pludselig bliver brugt til at tørre dagens høst, og du derfor ikke kan passere. Eller når bøffen, du bestiller på restauranten, ligner et stykke brændt kul. Det hører med til charmen.

Høj cigarføring, kolde mojitos og en udsigt over det azurblå hav. Dét er indbegrebet af rejser til Cuba.

Her i vores guide til Cuba fortæller vi dig lidt om det praktiske: om de bedste rejsetidspunkter, det forventede rejsebudget og oplevelser for både børn og voksne.

Udvalgte rejser til Cuba

På tværs af Cuba inkl. Cayo Coco

Oplev det meste af Cuba i egen bil. Havana, Cienfuegos, Trinidad, Camaguey, Santiago, Baracoa, Gibara og Cayo …
Havana
Cienfuegos
Trinidad
Camaguey
Santiago De Cuba
Baracoa
Gibara
Cayo Coco

Cuba

Oplev det meste af Cuba i egen bil. Havana, Cienfuegos, Trinidad, Camaguey, Santiago, Baracoa, Gibara og Cayo Coco. Bo med de lokale i casas og slut af med det hyggelige strandhotel i Cayo Coco.

Luksusrejse til det bedste af Cuba

Havana, Vinales, Cienfuegos, Trinidad og de lækre strande i Varadero. En rundrejse med det bedste fra Cuba med…
Havana
Viñales
Cienfuegos
Trinidad
Trinidad
Varadero

Cuba

Havana, Vinales, Cienfuegos, Trinidad og de lækre strande i Varadero. En rundrejse med det bedste fra Cuba med privat chauffør, luksus-Casa og luksushoteller.

Cubas højdepunkter

En privat chauffør kører dig rundt til Havana, Cienfuegos, Trinidad og Sancti Spiritus, hvor du bor på casas. …
Havana
Cienfuegos
Trinidad
Sancti Spiritus
Varadero

Cuba

En privat chauffør kører dig rundt til Havana, Cienfuegos, Trinidad og Sancti Spiritus, hvor du bor på casas. Du slutter af med strandlivet i Varadero på 5-stjernet hotel. Sådan skal Cuba opleves!

Fortællinger fra Cuba

Kør-selv ferie i Cuba - så nemt er det!

Bo privat i Cuba på Casa Particular

Rejsetid

Det tager mellem 11-15 timer at rejse til Cuba fra København

Godt at kombinere med

Du kan kombinere din rejse til Cuba med ø-hop i det caribiske øhav. Besøg fx Jamiaca, Haiti og Cayman Islands.

Valuta

I Cuba betaler man i pesos. Der skelnes mellem 2 slags pesos: cubanske pesos (CUP) som benyttes af lokalbefolkningen og pesos convertibles (CUC) som er ‘turistvalutaen’.

Visum

Det kræver et 30 dages turist-visum at rejse til Cuba. Yaneeda kan ordne det i forbindelse med din rejse. Det koster 400 DKK pr. person.

Forsikring

Du er ikke dækket af det gule eller blå sygesikringsbevis i Cuba. Ved indrejse til landet, skal du kunne dokumentere, at du har rejseforsikring. Har du ikke det, skal du købe det ved din ankomst i lufthavnen. 

Sprog

I Cuba taler de spansk, men mange taler også engelsk.